VORES POLITIK

DER HVOR VI SELV LEVER OG BOR
Den 21. november skal vi til stemmeurnerne – og vi skal stemme om meget mere, end om hvem der skal have en god plads oppe i byrådssalen. Nemlig om det sted hvor vi selv lever og bor.

  • Der hvor vi gerne selv vil have vores børn til at vokse op…
  • Der hvor vi gerne selv vil være unge…
  • Der hvor vi gerne selv vil blive ældre…
  • Der hvor vi tør risikere at blive syge…
  • Der hvor vi gerne selv vil være iværksættere og drive vores virksomhed…
  • Der hvor vi gerne selv vil være frivillige ildsjæle..

Det har vi i Liberal Alliance valgt at beskrive som FREMTIDENS KOMMUNE – og det kan du læse meget mere om her.

Det er nemlig vigtigt, at vi som politikere tør tænke længere frem end kun til næste valg, og at vi tør sige, hvordan vi gerne vil have verden til at se ud på lang sigt.

MERE FRIHED, STØRRE UDVIKLING OG BEDRE PRIORITERING
Vores politik er præget af frihed og tillid. Vi bør nemlig have meget mere tillid til hinanden og hylde det selvstændige initiativ – og så skal vi prioritere vores kræfter på dem, der reelt er svage.

Alt for mange politikere er præget af frygt for vælgerutilfredshed, og det forhindrer udvikling. Vi skal turde at forandre og turde gøre op med modviljen mod nytænkning.

Vi håber du har lyst til, at klikke ind nedenfor og læse lidt mere om hvordan vi gerne vil påvirke fremtiden i Hjørring Kommune – og så håber vi, at du husker at gøre brug af din stemme den 21. november.

Lad os sammen skabe FREMTIDENS KOMMUNE.

Venlige hilsner

Michael Vajhøj

Byrådsmedlem i Hjørring Kommune
Spidskandidat for Liberal Alliance

FREMTIDENS KOMMUNE
– klik ind og læs mere: