NADIA TAALAB


LAD MIG GØRE EN FORSKEL
Jeg hedder Nadia Taalab, er 38 år og ønsker brændende at sidde i byrådet. Jeg brænder nemlig for at gøre en forskel, og for at skabe udvikling og liv omkring mig.

Jeg er født og opvokset i og omkring Hirtshals, og bor i dag i Horne sammen med min dejlige søn Noah og vores 3 hunde.

ET LIV MED FOKUS PÅ ERHVERV
Allerede tidligt i livet blev jeg en del af mine forældres virksomhed, og i dag arbejder jeg som Controller/Projektadministrator hos Business Aalborg, der er Aalborg Kommunes erhvervsafdeling.

Fra min dagligdag der, har jeg et indblik i alle de nordjyske kommuners erhvervsliv, og jeg har set hvordan andre løser opgaven med at have fingeren på pulsen og skabe gode rammer for vækst.

TID TIL RO OG ENERGI TIL AT GIVE DEN EN EKSTRA SKALLE
I min fritid dyrker jeg både yoga og løb, og med 3 hunde får vi gået mange ture i vores skønne natur, som jeg virkelig elsker.

Du ser mig også ofte på banen som frivillig til mange af de aktiviteter der er i Noahs fodboldklub, i Løbeklubben Havstrygerne, og selvfølgelig bag baren til Musik Under Trappen.