DER HVOR VI GERNE SELV VIL VÆRE IVÆRKSÆTTERE OG DRIVE VORES VIRKSOMHED

Det er vores mange arbejdspladser, der sikrer, at vi har råd til at tage os godt af hinanden. Derfor fortjener de også større opmærksomhed og fokus, end de får i dag.

Samtidig nyder vi godt af de mange turister der kommer til vores kommune, og den stærke detailhandel er med til at sikre gode tilbud for såvel os der bor her, og dem der besøger os som gæst.

BEDRE RAMMEVILKÅR FOR VORES ARBEJDSPLADSER

I mange år har vi desværre set en faldende arbejdstyrke, og det har været svært for vores virksomheder at tiltrække de nødvendige medarbejdere. Det risikerer vi at få færre arbejdspladser af, og det har vi ikke råd til.

Samtidig skal vi gøre op den restriktive indgangsvinkel hvor vi laver stramme lokalplaner, som vi efterfølgende skal dispensere for. Både vores borgere og virksomheder fortjener at vide hvad de kan rette sig efter.

Derfor skal vi:

• Skabe friere lokalplaner, og hilse udvikling og vækst velkommen
• Arbejde imod ethvert ønske om yderligere skatter og afgifter
• Fokusere endnu mere på tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft

FLERE IVÆRKSÆTTERE

Initiativrige iværksættere har ikke brug for styring, men brug for at kunne udveksle og udvikle ideer. Garagen har i flere år været et godt tilbud til vækstiværksættere, men vi skal også turde at prioritere de mindre iværksættere, og understøtte deres behov, så deres drømme kan føres ud i livet.

Derfor vil vi:

• I samarbejde med Hjørring ErhvervsCenter skabe et bredere funderet væksthus med fokus på iværksætteri, events og vidensudvikling
• Sikre at Hjørring ErhvervsCenter fungerer som sparringspartner og indgang til det tunge offentlige system

STØRRE FOKUS PÅ TURISME OG DETAILHANDEL

Ligesom vores mange virksomheder indenfor fødevarer, logistik og industri er vores mange detailbutikker og turisterhverv med til at skabe uundværlige arbejdspladser og skattekroner til vores kommune. Derfor vil vi:

• Arbejde benhårdt for at tiltrække nye butikskæder, og skabe frie lokalplaner med plads til at de selv kan bestemme hvordan deres forretning skal indrettes
• Lempe kravene for vores turisterhverv, og turde lade dem sætte standarden for nye initiativer og ferieboliger, og sikre at nye spillere som surferne i Løkken får bedst mulige vilkår for at skabe en god forretning
• Bakke op om private initiativer der skaber større dynamik og aktivitet i vores gågader, og i langt højere grad tillade butikker og foreninger at gøre brug af de åbne offentlige arealer til mere liv

TILBAGE