AUGUST D. LYTZEN

UNG, IHÆRDIG OG FRI

Mit navn er August Donskov Lytzen, jeg er 19 år og 3.G’er på Hjørring HHX. Min fritid bruger jeg til meget forskellige til blandt andet træning og fodbold.

For et par år siden var jeg med til at stifte Liberal Alliances Ungdom i Vendsyssel. Jeg er rigtigt stolt af på den måde at være med til at få flere unge til at interessere sig for politik.

JEG GIVER IKKE LET OP

Jeg er det man kalder ord- og talblind. Jeg har gået på ordblinde efterskolen i Farsø. I Folkeskolen fik jeg desværre ikke den hjælp der skulle til, for at få mig med, så i 7. klasse skiftede jeg til HPR, og fik i den forbindelse at vide at jeg læste som en i 3. klasse.

I 8 klasse sagde de, at de gerne ville have jeg kom på efterskole. Men det ville jeg ikke, fordi jeg elskede skolen. Så jeg blev og kæmpede. Da jeg gik ud af 9. klasse fik jeg et snit på omkring 5, hvilket jeg synes var vildt dengang. Men min kamp sluttede ikke der.

På efterskolen kan jeg huske, at jeg sagde til mig selv: “August, du vil mere i dit liv, vil du ikk?” Så jeg tog benene på nakken og kæmpede mig op på et snit på 9. Fordi jeg valgte at kæmpe og bruge tid på at udfordre mine problemer i stedet for bare at lade dem ligge.

Derfor kæmper jeg for en bedre folkeskole, end den jeg blev mødt af. For alle børn skal kunne lære at læse og regne.

Men jeg elsker også Hjørring, og derfor ønsker jeg, at der sker mere i vores by. Derfor vil jeg gerne skabe mere liv i byen, da jeg synes det er synd, at den allerede er ved at dø kl. 17.00…